KL og KOMBITs fælles Videncenter er i luften

Ny hjemmeside samler viden om digitalisering og teknologi fra kommuner, KOMBIT og KL.

KL og KOMBIT er gået sammen om at videreudvikle et kommunalt Videncenter. Det sker som en del af KL’s strategi for arbejdet med digitalisering, ny teknologi og data ”På forkant med fremtidens velfærd”.

Nu slår KL og KOMBITs nye Videncenter for Digitalisering og Teknologi dørene op til en ny hjemmeside, hvor du kan finde viden og værktøjer fra kommuner, KL og KOMBIT i et fælles overblik.

Vi bygger videre på KOMBIT Videncenter

Videncenter for Digitalisering og Teknologi bygger videre på KOMBIT Videncenter og KL’s arbejde med digitalisering. Derfor linker vi fremover direkte til den nye side fra punktet ’Videncenter’ i topmenuen på KOMBITs hjemmeside.

Indholdet på den nye side er sammensat af genbrug fra KOMBIT Videncenter og KL, samt helt nyt indhold, bl.a.:

  • Inspiration til den gode it-anskaffelse
  • Beskrivelser af mere end 20 teknologier
  • Trends og teknologier på de kommunale fagområder
  • Og mere til

Videncentret skal udvikles sammen med brugerne. Vi arbejder derfor løbende videre med indhold og struktur, og du er velkommen til at bidrage med feedback, ideer og eksempler til videncenter@kl.dk.

Mød Videncentret på Digitaliseringsmessen

På Digitaliseringsmessen 3. oktober, kan du komme forbi KL’s stand og høre meget mere om det nye fælles Videncenter.

Følg med i Videncentrets arbejde

Du kan holde dig orienteret om Videncentrets arbejde i KL’s nyhedsbrev om Digitalisering og Teknologi og ved at følge Videncentrets side på LinkedIn. Du kan ikke længere abonnere på nyheder fra Videncentret via kombit.dk.

 

Kontakt

Chefkonsulent / Projektleder
3334 9409